Vores kompetencer

Vi tilbyder alle former for spedition, med focus primært på transport af løsvarer i Walking-floor trailere. Walking-floor trailere har den store fordel, at de udover at kunne læsse løsvarer, kan læsse 33 EUR-paller. Walking-floor trailerne er opbygget som boxtrailere med rullepressenning på taget, hvilket udelukkende gør det muligt at læsse/losse fra bagdørene eller fra top, til gengæld vil de i mange tilfælde være velegnet til transport af varer med høj værdi. Det er umuligt at trænge ind i traileren bag fra, da dørene lukkes hydraulisk.

Walking-floor trailerne er specielt velegnet til transport af voluminøst gods, da de rummer mellem 90-100 m3. Eksempler: Aluminium, kobber, elektronikskrot, aviser, træflis, gummi, spaghnum osv. Det giver sig selv, at gods med mindre volumen naturligvis også kan transporteres med denne trailertype. Da traileren ikke som konventionelle tiptrailere kræver op til 10 meter tiphøjde, er den også velegnet hos kunder, der ikke har tilstrækkeligt med højde i deres lagerhal. Udover walking-floor trailers har vi også tilgang til ”normale” tipsættevogne samt container biler med open top.

Vi har dagligt biler i Sverige, Danmark, Benelux og Tyskland, men kan også tilbyde vores service i andre lande ved behov.

Vore biler diponeres fra vort kontor i Fredensborg hvor kontaktpersonerne er Mich Hornbech Meyer og Brian Nielsen. Vi har sammenlagt 30 års erfaring indenfor branchen hvoraf halvdelen er indenfor Metaller/Recycling , hvorfor vi mener at kunne tilbyde en god service med den personlige betjening, som det vigtigste argument for at De skal benytte vores kompetence.

Vi ser frem imod at høre fra Dem i håb om et fremtidigt samarbejde.